‘Tinka’ knækker cancer: Skuespilleren får særlig rolle

Josephine Højbjerg, der er bedst kendt fra Tinka-julekalenderne, skal snart indtage en ny og vigtig rolle på TV 2.

Selvom hun også har en del andre film og serier på cv’et, vil skuespilleren Josephine Højberg nok altid hænge uløseligt sammen med hendes rolle som nissepigen Tinka.

De tre julekalendere var enormt populære, men Josephine Højbjerg har siden forsøgt at komme af med prædikatet som julekalenderstjerne ved at medvirke i mere ‘modne’ produktioner.

Nu vender hun tilbage til TV 2 i en helt anderledes rolle.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto: Josephine Højbjerg til SVEND Prisen 2025.

Josephine Højberg er nemlig blandt de fire kendte værter på årets ‘Knæk Cancer’-show.

Her får hun selskab af Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald.

Det er tredje år i træk, at Peter Frödin er vært ved indsamlingsshowet. Petra Nagel gentager også værtsrollen fra sidste år.

Rollen er heller ikke helt uvant for Josephine Højbjerg, som sidste år var vært ved EchoPrisen sammen med Melvin Kakooza.

Særafsnit af ‘Vild med dans’

Det er 14. gang, at TV 2 og Kræftens Bekæmpelse samler penge ind i den gode sags tjeneste, og det er en tradition man er stolt af hos TV 2:

“Vi har med ’Knæk Cancer – et show for sagen’ fået skabt et indsamlingsshow, som vi er virkelig glade for. Vi håber, at vi igen i år sammen med værterne, de medvirkende og resten af Danmark kan sætte samtaler om kræft på agendaen og samle penge ind til en sag, som mange af os desværre har tæt inde på livet,” siger Peter Toldberg Gamborg, TV 2-redaktør for ’Knæk Cancer – et show for sagen’, i en pressemeddelelse.

‘Knæk Cancer – et show for sagen’ sendes direkte på TV 2 og TV 2 Play lørdag den 25. oktober. Dagen inden vil ‘Vild med dans’ også sætte fokus på kræftsagen med et særligt ‘Knæk Cancer’-afsnit.

Når den allersidste sæson af ‘Vild med dans’ løber over skærmen, bliver det med deltagelse af flere store kulturpersonligheder og en gammel reality-kending.