Tiltalt: “Normalt stikker jeg folk ned”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Truede offer med kniv og krævede mange tusind kroner i dummebøde

En tiltalt trio stod ifølge politiets efterforskning bag en voldsom kidnapning, der efterfølgende affødte en dummebøde på 60.000 kroner.

Episoden, som trioen – to mænd på 30 og 33 samt en 32-årig kvinde – er tiltalt for, udspandt sig om eftermiddagen 1. august 2025. Her mødte de deres offer på en tankstation i Køge, hvor de truede ham med en kniv og tvang ham ind i deres bil, lyder det i anklageskriftet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivbillede – Politiet ved Retten i Roskilde. Presse-fotos.dk

Under køreturen truede de offeret med vold, hvis ikke, han betalte dem en dummebøde på 60.000 kroner. 25.000 kroner skulle falde med det samme, skriver Ekstra Bladet.

I den forbindelse blev han slået, ligesom de igen fandt kniven frem, der blev holdt for hans hals. Under omtalte pres overførte offeret 12.800 kroner til kvinden, ligesom han blev frarøvet en guldring.

Da den for offerets vedkommende ufrivillige køretur var ved at være slut steg dummebøden fra 60.000 kroner til 80.000 kroner, lyder det i anklageskriftet.

“Du skal være glad for, at jeg flink. Normalt stikker jeg folk ned eller kører dem i kælderen”, lød det i den forbindelse.

Den 30-årige er desuden tiltalt for at have stjålet flere pakker fra DAOs centrallager i Roskilde, der indeholdt gavekort til en sammenlagt ukendt værdi.

Efterfølgende blev flere af de stjålne gavekort ombyttet til rede penge i Magasin Rødovre.

Det vides ikke, hvordan de tre tiltalte forholder sig til anklagepunkterne. Alle tre har anden etnisk baggrund. 

Sagen skal køre ved Retten i Roskilde.

Annonce
Annonce
Annonce