Tilmeldingerne vælter ind: Smag 10 af Københavns bedste fastelavnsboller gratis

Foto: Instagram Rondo_CPH

Ved Fastelavn Bun Run i København kan du se frem til at løbe gennem byens gader, samtidig med at du skal smage og finde den bedste fastelavnsbolle København har at byde på.

Det er i den grad fastelavnsbolle tid, og det kan ses. Mange steder i landet er de ikoniske boller kommet til salg i butikkerne.

I hovedstaden fortsætter de senere års trend, hvor man kan købe en fastelavnsbolle i alle slags farver og former.

Nu tager trenden nye højder, da man skal aholde Fastelavn Bun Run for første gang. Tilmeldingerne er strømmet ind for at komme ud og smage de mange varianter af en fastelavnsbolle

Egentligt er der kun plads til 100 løbere. Men over 3.500 personer har allerede meldt sig som deltagere, til at smage på københavns dejlige boller.

Fastelavn Bun Run er et halvmaraton, som er arrangeret af Tipster.

Løberne skal undervejs tilbagelægge 21,1 kilometer gennem Københavns gader.

Her vil der være en del forplejningszoner, hvor deltagerne altså skal smage på de helt særlige boller.

10 af byens bedster boller

Turen går forbi Juno the Bakery, Hart, Rondo, Flere Fugle og seks af byens øvrige bagerier, som kan tilbyde deltagerne en lækker fastelavnsbolle.

Hos hvert bageri præsenterer bagerne årets fastelavnsbolle, og løberne smager en fastelavnsbolle på huset.

‘Vi er stolte af at være en del af Fastelavn Bun Run 2025, som giver københavnerne mulighed for at smage 10 af byens bedste fastelavnsboller’, udtaler Nanna Smith Iversen fra bageriet Rondo.

Så har du gode løbeben, og ikke bukker under for en smule kage i mavsen, så er det med at tilmelde dig inden lodtrækningen finder sted.

Der er tale om et decideret fastelavnsbolleræs. Det er et gratis event og tilmeldingen er åben til og med den 22. januar.

I skrivende stund har 3.723 personer tilmeldt sig i håbet om, at smage på byens 10 mest cremede boller. Der er dog kun plads til 100 personer i løbet. Det vil derfor blive afgjort via lodtrækning om, hvem som får de eftertragtede startnumre.

Det er den 2. februar at verdens første og formentligt eneste Fastelavn Bun Run løber af stablen.

Så kan du spise en fastelavnsbolle ligeså hurtigt som du kan løbe, så er det bare med at få tilmeldt dig.

En udenlandsk mand er i Danmark tiltalt for voldtægt og gentagende blufærdighedskrænkelser, blandt andet ved at hælde cola på sin erigerede penis.