Ifølge politiet har en 40-årig taxachauffør kørt en kvinde ud til et øde sted, hvor han voldtog hende, selv om hun forsøgte at kæmpe imod. Chaufføren er desuden også tiltalt for gentagene voldtægter af sin egen samlever
En 40-årig udenlandsk mand er stillet over for alvorlige anklager, når han om lidt bliver stillet for en dommer ved Retten i Glostrup.
Her er han blandt andet blevet tiltalt for gentagene voldtægter af sin egen samlever.
Ifølge Københavns Vestegns Politi voldtog manden hende jævnligt og i årevis, selv om hun sagde ‘nej’ og ‘stop’ til hans fysiske tilnærmelser.
I et anklageskrift, som B.T. har fået aktindsigt i, fremgår det, at den 40-årige mand fortalte sin samlever, at hun ifølge islam skulle adlyde ham, og at han havde ret til samleje med hende, hvorefter han gennemtvang voldtægterne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ud over voldtægterne er den 40-årige mand også tiltalt for at have truet sin samlever på livet og for at have udsat hende for psykisk vold i årevis.
Det skete ifølge anklageskriftet blandt andet ved, at han skulle godkende hendes tøj, ligesom han bestemte, at kvinden ikke måtte smile til eller tale med fremmede mænd, når hun var uden for hjemmet.
Kvinden måtte heller ikke gå på jobcentret, da han ikke ville have, at hun fik et arbejde.
Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi oplyser i anklageskriftet, at den 40-årige mand ifølge politiet også tidligere i år i sit virke som taxachauffør voldtog en kvindelig kunde.
Det skriver B.T..
I anklageskriftet fremgår det, at den 40-årige mand tilbød at køre den berusede kvinde hjem uden beregning, men at han i stedet kørte hende til et øde sted, hvor hun blev voldtaget.
Det skete, selv om kvinden forsøgte at modsætte sig ved at sige ‘nej’ og ‘lad være.’
På nuværende tidspunkt er det ikke kendt, hvordan den 40-årige mand forholder sig til anklagerne mod ham.
Sagen kommer til at løbe som en domsmandssag, hvilket indikerer, at han umiddelbart nægter sig skyldig.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, og derfor kan Presse-fotos.dk og andre medier ikke beskrive hans identitet nærmere.
Det kan dog siges, at manden har et navn fra Mellemøsten og er bosat på den københavnske vestegn.
Der er nedlagt påstand om udvisning for bestandig.


