Tidligere spionchef: Danmark kan være mål

Verden er forandret. Vores tættest allierede, USA, er med til at skabe opbrud i vesten, og nu melder en eks-spionschef ud, at de vil ramme Danmark på en helt ny måde.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har længe haft hede drømme om at anskaffe sig Grønland. Allerede under sin første periode som præsident viste han interesse for den store ø, der tilhører Det Danske Rigsfællesskab.

Men præsidentens ønske om at overtage Grønland må siges at være intensiveret under hans nuværende embedsperiode.

I fredags var USA’s vicepræsident J.D. Vance på besøg i Grønland. Her skød han med skarpt mod Danmark i en tale fra den amerikanske militærbase Pituffik Space Base.

‚Danmark har ikke holdt trit,‛ og ‚Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde for befolkningen i Grønland,‛ lød de nedslående ord blandt andet fra vicepræsidenten.

Og skal man stole på tidligere Frank Jensen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), er der nu mere at bekymre sig om.

Til Ekstra Bladet fortæller eks-spionchefen nemlig, at USA nok vil forsøge at ramme både Danmark og Grønland med et markant efterretningstryk.

‚Jeg vil blive meget forbavset, hvis der ikke ligger en opgaveportefølje hos CIA og NSA (efterretningstjenester i USA, red.) om, at de skal finde et eller andet, man kan bruge mod Danmark og Grønland,‛ lyder det.

Sikkerhedsforanstaltning kan være sat op

Frank Jensens tidligere arbejdsgiver, PET, var under det nylige grønlandske valg til stede. Her meldte man ud i en pressemeddelelse, at man holdte øje med ‚mulig påvirkning fra fremmede stater i forbindelse med valget‛.

Den tidligere PET-chef vurderer da også, at der allerede er taget forbehold for den mulige trussel fra PET og grøndlandsk politis side.

‚Nu er det jo så heldigt, at det er svært at komme til Grønland som spion, efterretningsofficer eller agent. Jeg har selv rejst en del i Grønland, og politiet ved alt om, hvem der kommer ind. De ved alt om alle,‛ siger han til Ekstra Bladet.

Adspurgt om han tror, at USA allerede er i gang med en større efterretningsindsats, lyder svaret, at de nok er startet.

‚Det er svært at få folk ind i Grønland. Men elektronisk tror jeg, de har. Og jeg tror også på, at de amerikanske ambassader rundt omkring i Norden og andre steder indsamler oplysninger om, hvad holdningen i lande er til forskellige ting, hvor grænsen går, og at de under hånden forsøger at bearbejde politikere og måske også mediefolk,‛ lyder det afslutningsvist fra tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste.

Hvis du på det seneste har oplevet at modtage en sms eller mail fra e-Boks, så er du langt fra den eneste. Men der er grund til at være særdeles opmærksom.

Illustrationsfoto.