Natten til søndag skete der et voldsomt færdselsuheld på Landlysttien i Ishøj.
En person mistede kontrollen over sin bil og ramte flere træstolper, der var opsat ved et vejbump.
Bilen fortsatte herefter cirka 200 meter, inden den med stor kraft kørte direkte ind i en lygtepæl.
Uheldet skete i et roligt boligområde og både brandvæsen og ambulance blev hurtigt tilkaldt til stedet.
Én person blev kørt væk i ambulance til behandling på sygehuset og der er endnu ingen oplysninger om den tilskadekommendes tilstand.




