Efterhånden som alt bliver mere digitalt, finder kriminelle hele tiden nye måder at snyde uskyldige mennesker på. Det mærker en del danskere hver dag og nu advarer teleselskabet Telenor om netop det.
Digital svindel er i løbet af de seneste år vokset hastigt og er blevet et stadig større problem for mange mennesker.
Udviklingen betyder, at flere og flere danskere risikerer at blive udsat for forskellige former for bedrageri.
Svindlere finder nemlig konstant nye og mere sofistikerede måder at snyde folk på, og de tilpasser løbende deres metoder for at ramme så bredt som muligt. Svindlen går ud over ganske almindelige og uskyldige danskere.
Nogle danskere har allerede oplevet denne type bedrageri og har modtaget en mail fra kriminelle, der udgiver sig for at være fra teleselskabet Telenor.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Registrer dit CPR-nummer’
Telenor melder nu konkret ud om, at der er tilfældige personer, der modtager mails fra en afsender, der udgiver sig for at være teleselskabet.
Ifølge Telenor bedes man som modtager af mailen registrere sine private CPR-oplysninger.
‘Registrer dit CPR-nummer – hurtigt og sikkert,’ lyder det indledningsvist i svindelmailen delt i advarslen af Telenor via ‘Mit digitale selvforsvar‘.
Opfordringen fra afsenderen af mailen kommer så man som kunde ikke går glip af information, skrives det i mailen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Men det er altså svindel, slår Telenor fast.
‘Det er ufarligt at modtage e-mailen, men man skal ikke klikke på linket. Der er tale om SPAM, som forsøger at lokke brugeren til at klikke på et link for at hente yderligere oplysninger fra brugere eller skabe takseret trafik til en bestemt side,’ skriver teleselskabet.
Videre lyder det, at mailen sendes til tilfældigt udvalgte mailadresser.
Hvis man modtager den skal man slette den, så man undgår at klikke på linket.
Herunder kan du se tre gode råd til, hvordan du undgår at blive offer for digital svindel:
Gode råd til at undgå svindel
Sæt farten ned:
– Hvis afsenderen skriver, at det hele skal gå meget hurtigt, er det ofte et forsøg på svindel.
Vær skeptisk:
– Vær skeptisk over for afsendere, der beder dig om at indtaste personlige oplysninger som bankkontonummer eller personnummer.
Klik ikke på links:
– Gå i stedet selv til afsenderens hovedside eller app, så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.
