En ny kontroversiel leg eller ‘udfordring’ har set dagens lys – og det har nu tilsyneladende kostet en teenager livet, lyder det
Den nye udfordring, som primært unge udfordrer hinanden til via de sociale medie, hedder ‘run it straight’.
I udfordringen skal man løbe frontalt ind i nogen eller noget, optage det og lægge det op på sine sociale medier.
Men det har nu kostet en 19-årig mand livet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er det britiske medie The Guardian, der skriver, at den 19-årige mand døde efter at have pådraget sig et hovedtraume.
Det skete i New Zealand i mandags, hvor en gruppe drenge udfordrede hinanden med legen i byen Palmerston North.
“Denne unge mands død er en absolut tragedie, og mine tanker går til hans familie og venner,” siger inspektør Ross Grantham ifølge The Guardian.
“Tacklingsspillet var baseret på en trend drevet af sociale medier, hvor deltagerne konkurrerer i fuldkontaktkollisioner uden beskyttelsesudstyr.”
Udfordringen, som den 19-årige mand døde af, er på det seneste blevet yderst populær på sociale medier som Instagram og TikTok, hvor unge løber frontalt ind i hinanden.
Det pågældende dødsfald skete i kølvandet på et mesterskab i Auckland, hvor ‘run it straight’ var på menuen.
Under mesterskabet udgik to mænd med hovedskader.
Arrangørerne af begivenheden hedder RUNIT. På deres hjemmeside promoverer de sporten som ‘verdens hårdeste nye kollisionssport’, der belønner ‘styrke og mod.’
Onsdag udviklede sig særdeles voldsomt for en række betjente, da en kvinde gik amok med en kniv.