Teenager amok: Nikker betjent en skalle i retten

En særdeles voldsparat teenager var allerede tiltalt, da han dummede sig i retten.

Han sad allerede tiltalt, men nu har han sikret sig selv endnu en sigtelse i hatten.

Den 19.årige mand gik nemlig helt amok i retten, hvor han tabte hovedet fuldstændigt.

Torsdag middag sad han i retten og ventede på at komme ind i retssalen, hvor han selv sad som tiltalt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Sagen foregik i Retten i Aarhus’ lokaler på Paludan Müllers Vej.

Her sad den 19-årige og ventede, da han ifølge politiet blev set forsøge at kontakte personer uden for reten gennem et vindue.

En fængselsbetjent på stedet sagde, at han skulle stoppe, men så blev den 19-årige ifølge politiet voldsom. Han nikkede fængselsbetjenten en skalle og spyttede derefter på ham, lyder det i sigtelsen mod ham, skriver TV2 Østjylland.

Kort tid efter kom betjentene ind i rummet, hvor den 19-årige endelig var faldet til ro.

Han blev herefter sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste.

Retssagen kunne ifølge politiet fortsætte, og det forlyder, at fængselsbetjenten ikke er kommet alvorligt til skade.

Flere folk raser: Bandlyser muslimske højtider i offentlige bygninger