Taylor Swifts nye album er på gaden: Slår vanvittig rekord

Taylor Swift har udgivet sit 12. album, som allerede har slået rekord på Spotify.

Fredag morgen kl. 06.00 dansk tid udgav Taylor Swift sit 12. album, The Life of a Showgirl.

Allerede inden udgivelsen kunne superstjernen notere en ny rekord.

Ifølge musikmediet Rolling Stone er albummet blevet “pre-savet” mere end fem millioner gange på Spotify.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Taylor Swifts nye album udkom klokken 06.00 fredag dansk tid.

Dermed er det det mest forhåndsgemte album på musiktjenesten nogensinde.

Albummet indeholder 12 sange, som ifølge mediet er inspireret af hendes oplevelser under den rekordstore Eras Tour.

Turnéen er officielt blevet den mest indtjenende i musikhistorien.

Taylor Swift har tidligere sat flere streamingrekorder.

Hendes forrige album, The Tortured Poets Department, blev afspillet over 300 millioner gange på blot ét døgn og nåede en milliard streams på fem dage.

Også privat har 2025 været et år med store begivenheder for superstjernen. I sommeren offentliggjorde hun sin forlovelse med NFL-profilen Travis Kelce.

Med udgivelsen af The Life of a Showgirl fortsætter Taylor Swift en karriere, der tilsyneladende kun bevæger sig i én retning, siden hun debuterede i 2006 – fremad.

TV 2 bekræfter hvad mange danskere håber om Jørgen Leth