Mandag eftermiddag står en tankstation afspærret efter en påkørsel.
Bilister må mandag eftermiddag finde et andet sted at fylde tanken op end den Uno-X-tankstation, der står afspærret.
Billeder fra stedet viser, at overdækningen på tanken, der er monteret fast i jorden, står helt skævt, hvilket også har fået selve pumperne til at rykke sig.
På underlaget under en af pumperne ses væske, der tilsyneladende enten er benzin eller diesel.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det vides på nuværende tidspunkt ikke konkret, hvad der har resulteret i skaderne, men ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte på Søndergade i Kjellerup, er der altså tale om en påkørsel.
Der er hverken politi- eller brandfolk at se på stedet, ligesom afspærringen ikke indikerer, at den er opsat af myndighederne.
Presse-fotos.dk følger sagen.






