Talstærkt til stede ved brand i carport

Både politiet og brandvæsnet ankom søndag eftermiddag til en brand i en carport, der også fik fat i huset.

Søndag eftermiddag måtte både brandvæsen og politi haste mod et villaområde, hvorfra man havde fået en melding om en carport i brand.

“Der har været ild i caporten, og den havde kort fat i huset,” fortæller Presse-fotos.dk’s lokale udsendte om hændelsen på Thit Jensens Vej i Næstved.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra stedet viser da også, at carporten har taget en smule skade i toppen.

Den udsendte tilføjer dog, at man ret hurtigt fik styr på situationen, så der ikke længere var fare for spredning.

“Der ligger en del byggematerialer i carporten,” lyder det yderligere.

Det vides endnu ikke, hvordan branden er opstået.

Søndagen er udviklet sig dramatisk i en gågade ved et pizzeria. Både brandvæsen, ambulance og politiet er på stedet, hvor en rude er ødelagt.