Tal afslører: Børn af indvandre er mere voldelige end forældrene

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Statestik viser nu at ikke-vestlige efterkommere i Danmark i højere grad bliver dømt for grov vold end deres forældres generation

Børnene af ikke-vestlige indvandrere er nu mere voldelige end deres forældres generation.

Det viser helt nye tal, som fremgår af dokumentet »Opgørelse over dømte indvandrere og efterkommere« fra Justitsministeriet, og som B.T. har regnet på.

Dokumentet er ikke offentligt tilgængeligt.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ilustrationsbillede

»Der er nogle forældregenerationer, som ikke er blevet integreret ordentligt, og de har ikke kunnet magte forældreopgaven,« siger Poul Kellberg, der er direktør i firmaet Prevtech Norden, der blandt andet lever af at hjælpe kommuner med integrationsindsatsen.

Tallene viser, at ikke-vestlige gerningspersoner i forvejen er overrepræsenterede som samlet gruppe.

Overordnet har hver tredje af dem, der dømmes for grov vold, rødder i et ikke-vestligt land. Denne befolkningsgruppe udgør dog kun 11 procent af befolkningen.

Forstå matematikken

Opgørelsen viser ifølge B.T., at der blev afsagt dom 1.239 gange i perioden 2016-2020, hvor gerningspersonerne var af ikke-vestlig herkomst.

Den gruppe fordelte sig mellem ikke-vestlige indvandrere, som stod for 54 procent, mens efterkommere af ikke-vestlige indvandrere stod for 46 procent.

Det billede ændrede sig fra 2021. De seneste fem år har de ikke-vestlige efterkommere fyldt relativt mere i statistikken end ikke-vestlige indvandrere.

Se også
Kort før kong Haralds begravelse: I store problemer

Kigger man på gennemsnittet fra perioden 2021 til 2025, blev der afsagt i alt 1.164 domme for grov vold og særlig grov vold mod personer med ikke-vestlig baggrund.

Af dem faldt 45,5 procent af dommene over ikke-vestlige indvandrere, mens 54,5 procent faldt over efterkommere.

Dermed følger dommene for grov vold samme tendens som for drab og drabsforsøg, hvor der har været en udvikling, hvor ikke-vestlige efterkommere fylder mere i statistikkerne end forældregenerationen af indvandrerne.

Pengene har ikke ønsket effekt

»Vi må konstatere, at det ikke bliver bedre, bare fordi man er født og opvokset i Danmark. De mange penge, vi har brugt på integrationsindsatser, har ikke haft den effekt, som vi håbede på,« siger forskningsprofessor Lars Højgaard Andersen fra Rockwool Fonden til B.T.

Ifølge Poul Kellberg fra Prevtech Norden er der flere forklaringer på, at kriminaliteten fortsætter i de nye generationer.

»Når du kommer til Danmark som eksempelvis politisk flygtning og har krigstraumer, så er det ikke nemt. Så kan man ikke nødvendigvis magte opgaven med at opdrage børnene, og der har historisk set været en berøringsangst over for at gribe ind i tide fra kommunernes side,« siger han.

Se også
Alvorlig vurdering om Donald Trumps helbred

Han tilføjer, at statistikken også skyldes den slægtsbaserede kriminalitet, der går i arv.

»Religionen har også en betydning. Hvis du er vokset op i et meget muslimsk hjem og kommer til en dansk folkeskole, så kan det være to meget forskellige verdener,« siger han.

Hans firma arbejder blandt andet med at håndtere problemfamilier for kommunerne.

»Jeg ser nogle familier, som gerne vil integreres, og det kan også lade sig gøre, hvis de får den rigtige støtte. Men der er nogle, der falder igennem, fordi de ikke har ressourcerne til selv at klare det,« siger Poul Kellberg.

Men har individet ikke også et ansvar for at tilpasse sig og tage sig sammen? Er det ikke letkøbt at lade det være samfundets skyld? spørger B.T.

»Det, man skal forstå, er, at de her familier ofte har så store problemer – økonomisk, psykisk og socialt – at de ikke bare kan tage sig sammen. De skal have en hjælpende hånd,« siger han.

Annonce
Annonce
Annonce