En fodgænger fik et stort chok da en ung mand pludselig stoppede op i sin bil og råbte om hjælp. Han var kommet alvorligt til skade og bad den fremmede person om at ringe efter hjælp.
En 26-årig mand blev søndag kidnappet af en stor gruppe maskerede mænd. De 12 mænd kørte sit offer ud i et grønt område, hvor han blev slået og afstraffet i flere timer.
Manden havde planer om at mødes med en bekendt, men i stedet blev han mødt af de 12 mænd, som også havde taget slagvåben med.
Manden blev sat ind en bil og kørt væk, hvorefter et brutalt overfald stod på i lang tid, inden gerningsmændene efterlod manden.
Det har den 26-årige forklaret til politiet efter han ankom til sygehuset.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Han forklarede, at han havde skulle mødes med en bekendt i Køge, men at han pludselig var blevet overfaldet af omkring 12 maskerede mænd med jernrør. Han var blevet tvunget ind i sin bil og kørt til et grønt område, som formentligt har været i nærheden af Køge Nord, hvor han til sidst slap fri. Afstraffelsen og frihedsberøvelsen strakte sig samlet over flere timer, før overfaldsmændene til sidst efterlod ham i hans egen bil.”
Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Fodgængeren blev kontaktet af den forslåede mand på Ølsemagle Kirkevej i Køge og politiet har endnu ikke foretaget anholdelser i sagen.
Derfor søger politiet nu vidner, som kan hjælpe med efterforskningen.
Hvis du har set noget mistænkeligt mellem klokken 20-22 søndag aften i området omkring Køge Nord, vil politiet gerne høre fra dig.
De kan kontaktes på 114.