Efterhånden som alt bliver mere digitalt, finder kriminelle hele tiden nye måder at snyde uskyldige mennesker på. For tiden modtager mange danskere særligt en del falske e-mails. Denne gang er det sygeforsikringen “danmark”, der advarer medlemmer.
Digital svindel er vokset hastigt de seneste år.
Svindlere finder hele tiden nye måder at snyde folk på, og nu prøver de også at ramme kunder hos sygeforsikringen “danmark”.
Nogle af forsikringsselskabets kunder har måske allerede modtaget en falsk e-mail, som lige nu bliver sendt rundt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi kunne ikke overføre beløbet automatisk’
Sygeforsikringen “danmark” melder nu selv ud om de e-mails, der forsøger at snyde deres usyldige medlemmer.
‘Du har ret til at modtage 1.479.00 Dkk. fra Sygeforsikringen “Danmark”,’ står det indledningsvist i den svindel-mail som “danmark” har delt i advarslen, der er udsendt via ‘Mit digitale selvforsvar‘.
Videre står det i e-mailen, at det ikke har været muligt at overføre beløbet automatisk grundet et problem med modtagerens betalingsoplysninger.
Men e-mailen er altså ikke fra sygeforsikringen “danmark”, slåes det fast i advarslen.
‘De falske mails er phishing – altså forsøg på at franarre modtageren penge eller personlige oplysninger,’ skriver sygeforsikringen.
Ligeledes står det i advarslen, at der i svindel-mailen kommunikeres på en helt anden vis, end sygeforsikringen selv ville gøre.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge “danmark” bruger man aldrig ordet ‘refusion’, man beder ikke om oplysninger på mail og sender ikke mails med links, som det er tilfældet i svindel-mailen.
‘Kommunikation med Sygeforsikringen “danmark” foregår altid bag sikkertlog ind med MitID på selvbetjeningen eller mit.dk så husk:
Del kun oplysninger i selvbetjeningen
Klik ikke på links og knapper i mails
Stol kun på links bag MitID-login,’ skrives det afslutningsvist.
Under linket kan du se tre gåde råd til at undgå digital svindel.
På Instagram oplyser Jan Grarups børn, at deres far er blevet ramt af en stor hjerneblødning.
Gode råd til at undgå svindel
Sæt farten ned:
– Hvis afsenderen skriver, at det hele skal gå meget hurtigt, er det ofte et forsøg på svindel.
Vær skeptisk:
– Vær skeptisk over for afsendere, der beder dig om at indtaste personlige oplysninger som bankkontonummer eller personnummer.
Klik ikke på links:
– Gå i stedet selv til afsenderens hovedside eller app, så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.