En alvorlig sag har i løbet af tirsdagen chokeret mange svenskere. Siden i morges har politiet efterforsket på en adresse, hvor en kvinde og et barn angiveligt er fundet livløse.
Svensk politi har i løbet af det meste af tirsdagen efterforsket og arbejdet på en adresse, hvor en kvinde og et barn angiveligt er fundet døde.
Ifølge svenske medier har både politi og ambulancemandskab været særdeles talstærkt til stede i et afspærret boligområde.
Aftonbladet skriver, at politiet mistænker en alvorlig voldsforbrydelse, der blev opdaget da barnet ikke mødte op i skole.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi har en sag i Hörby, der kom ind i morges. Vi har stadig efterforskningsarbejde at udføre på gerningsstedet. Vi kan ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt,’ lyder det fra Christian Brattgård, der er politiets pressetalsmand i forbindelse med dødsfundet i Hörby.
Videre oplyser politiet, at der ikke er fare for offentligheden.
Ifølge Aftonbladet er en person eftersøgt i forbindelse med hændelsen.
Politiet arbejder fortsat på stedet sent tirsdag eftermiddag.