Svenske elever ramt af skud: Nyt om gerningsmanden

Lige nu er politiet og redningsmandskabet massivt til stede på Risbergska-skolen i Örebro i Sverige. Her er mindst fem personer blevet ramt af skud. Nu er der nye meldinger om gerningsmanden.

Politiet opfordrer fortsat alle i området til at holde sig væk. For kort tid siden lød det, at der ikke var livsfare ved at være på skolen, men den melding er blevet er senere blevet ændret.

Nu melder politiet, at der fortsat er fare i området og derfor skal borgerne i området holde sig væk og gå indenfor, hvis muligt.

“Faren er ikke drevet over. Folk SKAL holde sig væk fortsat”, skriver politiet på sin hjemmeside.

Udover personer på skolen er der også kommet uofficielle meldinger om, at der er blevet skudt mod politiet.

Illustrationsfoto

Der er også kommet melding om, at gerningsmanden har skudt sig selv. Det er dog ikke officielt bekræftet af politiet.

Der er fortsat massivt politiopbud omkring skolen, hvor den store aktion er i gang. Politiet kan ikke komme med flere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Elever fanget på skolen

Der er fortsat personer på skolen, som endnu ikke har fået lov til at komme ud. En 28-årig mand, som er en af de mange, som befinder sig inde skolen, fortæller, at han så en masse blod.

“Jeg hørte brag, og så kom jeg ud til stedet ret kort efter. Politiet beordrede mig til at lægge mig ned på stedet. Jeg så en masse blod, lyder det fra vidnet Magnus Håkansson til det svenske medie Ekspressen.

De sårede personers tilstand er fortsat ukendt, men den lokale sundhedsregion oplyser, at der er mindst fire personer, som modtager behandling på det lokale universitetssygehus i Örebro.

Presse-fotos.dk følger sagen…