Supermarked lukker pludseligt: Ejeren er pist væk

Butikken har været lukket siden onsdag.

Kunder, der har villet købe ind eller sende pakker, er torsdag gået forgæves.

For på den lille gule murstensbygning, hvor supermarkedet ligger, hænger der en håndskrevet note i døren.

Her står der, at butikken er lukket.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det drejer sig om Nevo Food på Heliosvænget i Odense, der har drejet nøglen om. Men sagen stopper ikke her.

For på sedlen, der hænger i butiksruden, står der også, at det ‘ikke længere er muligt at få kontakt til butikkens ejer’.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

På nuværende tidspunkt er det uklart, hvad der er hændt, siden man ikke længere kan komme i kontakt med butikkens ejer.

Men butikken skulle have fået en række sure smileys og bøder af fødevaremyndighederne.

Siden maj har Fødevarestyrelsen nemlig kontrolleret virksomheden fire gange, og hvert besøg har udløst en sur smiley og en bøde, skriver B.T.

Lidl-medarbejdere afslører: Sådan snyder vi kunderne