Danske Regioner kalder på nationale investeringer i beredskab og cybersikkerhed
Et globalt trusselsbillede i forandring presser det danske sundhedsvæsen til at tænke i nye baner. Med erfaringerne fra coronapandemien og nye risici som cyberangreb og forsyningssvigt, lyder opfordringen nu klart fra Danske Regioner: Danmark skal investere massivt i sundhedsberedskab – og det skal ske på nationalt niveau.
Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Ifølge regionernes formand, Anders Kühnau, er det ikke nok, at hver enkelt region forsøger at løse beredskabsudfordringerne på egen hånd:
‘Det er en samfundsopgave at gøre sundhedsvæsenet mere robust, når vi lever i usikre tider. Det kræver store nationale investeringer at ruste sundhedsvæsenet til at klare ekstraordinære kriser,’ siger han.
Ifølge Center for Cybersikkerhed blev antallet af alvorlige it-sikkerhedshændelser i den offentlige sektor fordoblet i perioden 2020-2023. Særligt sundhedssektoren er udsat, da mange systemer er afhængige af stabile, digitale forbindelser for at sikre behandling og journalføring. Det skriver de i deres risikovurdering fra 2024.
Afhængighed har en pris
Covid-19 blev en brat opvågning. Her blev det tydeligt, hvor skrøbeligt et sundhedssystem kan være, når det er afhængigt af globale forsyningskæder og mangler lagerkapacitet. Nu står Danmark i en virkelighed, hvor der igen er stigende usikkerhed – og hvor sundhedsvæsnet risikerer at mangle strøm, medicin og adgang til data i en krisesituation.
Regionerne opfordrer derfor til, at staten tager ansvar for at opbygge robuste nationale lagre og sikrer kapacitet til selv at kunne producere kritiske lægemidler.
‘Dansk sundhedsvæsen er meget effektivt drevet, og vi køber præcist, hvad vi skal bruge, og vi har ikke store lagre. Det kommer med en pris i form af stor afhængighed af omverdenen, og med en stigende global usikkerhed er det på tide, at der på nationalt plan sker en eskalering af beredskabet. Derfor vil vi sammen med staten tage ansvar for, at Danmark ikke risikere at stå i en situation, hvor vi ikke har adgang til essentielle lægemidler eller udstyr i en krisesituation,’ siger Anders Kühnau og tilføjer, at der er behov for en national eskalering af beredskabet.
Cyberangreb: En overset trussel?
Sundhedsvæsener i Europa er allerede blevet ramt af alvorlige cyberangreb – med fatale konsekvenser. I England blev kræftbehandlinger i 2024 aflyst som følge af et hackerangreb på Wirral Hospitals. Truslen er også vokset herhjemme: Center for Cybersikkerhed hævede sidste år trusselsniveauet til ‘meget højt’.
Derfor ønsker Danske Regioner også øgede investeringer i cybersikkerhed – både for at beskytte patientdata og sikre kritiske funktioner i en krise.
‘Kriser og cyberangreb er en national dagsorden, og i ekstraordinære krisesituationer er der brug for at sundhedsvæsnet opruster vores digitale forsvar mod hackerangreb. Dansk sundhedsvæsen er et af de mest digitale på verdensplan, og det er et fælles anliggende at sikre sundhedsvæsenet mod et stigende trusselsniveau,’ lyder det fra Anders Kühnau.
