Stort Tesla-drama sender massiv udrykning afsted

Sent mandag aften er Hovedstadens Beredskab og Københavns Politi talstærkt til stede tæt på Nørrebro Station efter at have modtaget et opkald via alarmcentralen

Den stærkt befærdede gade Frederikssundsvej i København er mandag eftermiddag kort før klokken 17.00 blevet afspærret i begge retninger tæt på krydset ved Lygten og Nørrenbro Station.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den hvide Tesla og en stor del af udrykningen – se flere billeder nederst

Afpærringen af vejen og de mange beredskabsstyrker på stedet skyldes, at der er udbrudt brand i en Tesla.

‘Brandvæsenet er på stedet, hvor et batteri ien elbil er løbet løbsk. ‘Sk thermal runaway’ – det vil sige, batteriet genererer mere varme end det kan nå at komme af med. Dette kan resultere i en brand, som er vanskelig at slukke,’ oplyser operationschef Kristian Levy fra Hovedstadens Beredskab.

Der er tale om en Tesla Model S.

Køretøjet er i forbindelse med meldingen om brand blevet nedsænket i en container fyldt med vand.

Ifølge vidner på stedet begyndte Teslaen først at ryge – og pludselig lød der et stort ‘puf,’ hvorefter en flere meter høj røgsøjle rejste sig fra bagenden, skriver Ekstra Bladet.

Anmeldelsen er indløbet klokken 16.37 – og indsatsen vurderes at varer en time eller to.

Der er ikke nogen personer, der er kommet til skade, men hændelsen er til stor gene for trafikken.

Rusland fremsætter nu flere aggressive trusler mod forsvarsalliancen NATO herunder Danmark. Blandt andet lyder det, at NATO nu er en del af krigen