Stort politiopbud ved fuldstændig blokeret kryds: Demonstranter slæbes væk

Adskillige bilister holder fredag morgen helt stille ved et kryds, der lige nu er spærret af klimademonstranter.

‘Drop de nye motorveje.’

Sådan står det på de bannere som en gruppe demonstranter fra klimakampagnen ‘Nødbremsen’ fredag morgen holder på tværs af et fodgængerfelt.

Bag dem holder holder flere af politiets patruljebiler, og endnu flere politifolk er mødt op på vejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I skrivende stund har demonstrationen øjensynligt pågået i ro og mag – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det er i krydset mellem Ågade og Jagtvej i København, der inden weekenden er blevet afspærret for at stå imod nye motorveje.

Billede- og videomateriale fra området viser, at politiet hiver, slæber og bærer flere af demonstranter væk fra krydset.

Efterfølgende bliver gruppen placeret op ad en mur, hvorefter trafikken igen kan fortsætter.

Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte har demonstranter dog endnu en gang spærret krydset, efter de i første omgang var blevet fjernet.

“De har været ude igen og anholdes nu,” oplyser den udsendte.

Omkring klokken 08.50 oplyser vores udsendte, at demonstrationen er slut.

19-årig knivstukket flere gange i overkroppen: På operationsbordet.