Stort opbud af udrykningskøretøjer i Brøndby

Torsdag aften er et hav af udrykningskøretøjer rykket ud i Brøndby, hvor der er indløbet en melding om brand fra en lejlighed.

Klokken 19.53 torsdag aften indgik der en melding ved Hovedstadens Beredskab om en bygningsbrand i en lejlighed i Brøndby.

På stedet er det dog ikke kun brandkøretøjer, der er ankommet – også en ambulance, en akutlægebil og politiets indsatsleder er på adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De blå blink lyser mørket op torsdag aften på Vestegnen – du kan se en video fra stedet øverst i artiklen.

I første omgang lød det, at der var gået brand i køkkenet i en lejlighed, men hvor voldsomt det skulle være er endnu uvist.

Presse-fotos.dk har kontaktet Københavns Vestegns Politi i håb om at blive klogere på situationen på adressen.

Det har dog ikke været muligt at komme i kontakt med politikredsen.

De nærmere omstændigheder for hændelsen kendes derfor ikke, men vi følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

Torsdag eftermiddag lød der en alvorlig melding om en drukneulykke i havet. Helikopter, svømmer og øvrig mandskab hastede mod vandet, hvor to personer var kommet i knibe.