Stort område afspærret efter blodig hændelse

Fredag aften er politiet talstærkt til stede, efter en person er blevet stukket med en kniv.

“Et kæmpe område er spærret af.”

Sådan lyder det fredag aften fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er til stede efter en blodig hændelse har fået sted.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de fremmødte betjente nær det afspærrede område – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Politiet er massivt til stede på Gunnekær i Rødovre i forbindelse med et knivstikkeri, oplyser Claus Stoltenberg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Ritzau.

– Vi aner ikke, hvad der er sket. Vi er til stede derude, og vi kan konstatere, at der er en, der er blevet knivstukket, siger han.

En person er kommet til skade i forbindelse med knivstikkeriet. Politiet kan ikke sige noget om den tilskadekomnes tilstand, køn eller alder.

To mulige gerningsmænd er anholdt i sagen. Det drejer sig om to mænd.

Området ved Gunnekær er afspærret, oplyser Claus Stoltenberg.

– Vi er i gang med efterforskningen. Vi har afspærret området for at sikre gerningsstedet og gerningsvåben, siger han.

Anmeldelsen om knivstikkeriet indløb klokken 19.31.

Politiet kan for nuværende ikke oplyse yderligere om sagen.

Opdatering:

Kort efter klokken 21.00 kan Presse-fotos.dk’s udsendte fortælle, at politiet har foretaget endnu en anholdelse efter tumult.

“Anholdelsen er foretaget inden for afspærringen,” fortæller vores udsendte.

Billede- og videomateriale viser flere betjente lægge en mand i håndjern.

Ifølge den udsendte overholdte personen ikke politiets afspærring og efterkom ikke politiets ordre.

Tidligere på fredagen var flere af politiets patruljer på arbejde i et afspærret område, hvor en person forinden er blevet stukket ned. Her er man også ankommet med en hundepatrulje.