Stort navn aflyser koncert på Roskilde Festival

Roskilde Festival nærmer sig med hastige skridt, men det bliver uden en amerikansk stjerne, der har aflyst sin koncert. Festivalen leder nu efter en erstatning.

I starten af maj kunne Roskilde Festival sætte sidste punktum til dette års Roskilde Festival program.

En blanding af store internationale stjerner og gigantiske danske kunstere møder alle op på Dyrskuepladsen.

Tirsdag melder festivalen dog selv ud, at en stor stjerne netop har meldt afbud.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto fra Roskilde Festival sidste år under en fest i Dream City.

Den amerikanske sanger Shaboozey har aflyst sin koncert på årets Roskilde Festival.

Det oplyser festivalen på sin hjemmeside.

Her lyder det videre, at Roskilde Festival arbejder på at finde en erstatning for Shaboozy, som skulle have spillet på Arena onsdag 2. juli.

Ifølge Roskilde Festival har Shaboozey aflyst sin optræden på grund af “uforudsete omstændigheder”.

Shaboozeys største hit “A Bar Song (Tipsy)” har over en milliard afspilninger på musikstreamingtjenesten Spotify.

Roskilde Festival finder sted fra 28. juni til 5. juli.

/ritzau/