Stort muslimsk optog stopper trafikken på Nørrebro

Lørdag formiddag er mange mennesker samlet til det årlige Ashura-optog på Nørrebro. Derfor er politiet også fremme for at dirigere trafikken.

Sortklædte kvinder og mænd i bar overkrop har indtaget Nørrebro lørdag, hvor de mange mennesker er mødt op for at tage del i det årlige Ashura-optog.

Det store optog gav udfordringer i trafikken og derfor var politiet også mødt på Nørrebro, hvor man følger optoget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er den første måned i den islamiske kalender og det markeres med optog i hele verden, hvor muslimer sørger over døden af Hussain, som var profeten Muhammads barnebarn.

De kommende dage vil der være flere optog i de københavnske gader, hvor de mange mennesker kan ses både lørdag og søndag.