Stort knivdrama i bybus

Flere af politiets patruljer måtte tirsdag aften rykke ud, efter en ung mand, der var bevæbnet med en kniv, var voldelig og truende over for en buschauffør.

Kort før klokken 20 tirsdag aften rykkede flere patruljer ud til et kryds, hvor en 21-årig mand opførte sig voldsomt over for en buschauffør.

Den unge mand var bevæbnet med en kniv og opførte sig både voldeligt og truende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bybus
Illustrationsfoto.

Det oplyser Østjyllands Politi onsdag formiddag i deres uddrag af døgnrapporten om deres tilstedeværelse i krydset mellem Åby Ringvej og Silkeborgvej i Aarhus.

Politikredsen beskriver, at chaufføren havde bedt den 21-årige om at forlade bussen, da han sad og røg samt sparkede og slog på sæderne.

Derudover råbte manden flere trusler mod chaufføren og forsøgte at nikke ham en skalle. Derefter forlod han tilsyneladende bussen.

Buschaufføren kunne dog alligevel se, at den 21-årige var tilbage i bussen, da han kørte fra stedet.

Da chaufføren igen bad manden forlade bussen regnede en ny byge af trusler ned over ham.

Endelig forlod den udadreagerende mand bussen, men han var ikke færdig med at skabe problemer.

Uden for bussen trak han en kniv frem og stak den i dækket på bybussen.

Chaufføren skyndte sig derfor at ringe til politiet.

I et grønt område fandt ordensmagten efterfølgende den 21-årige mand. Her forsøgte han at løbe fra stedet, men endte med at blive anholdt ‘med den fornødne magt’.

Den unge mand blev sigtet for vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste, samt for overtrædelse af knivloven.

En bare 8-årig dreng var tirsdag aften ude for en særdeles voldsom episode. Her blev han truet med bank og berøvet af en voksen mand.