Stort galleri: Festegnens sidste dag var fyldt med stjerner

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Anden og sidste dag på årets debutudgave af den nye festival Festegnen bød på en lang række stjernegæster.

Efter en fredag, hvor navne som Black Eyed Peas og Vengaboys skød Festegnen i gang, fortsatte festlighederne lørdag med flere store navne på plakaten og endnu en kæmpe folkefest.

Den nye festival er arrangeret af holdet bag den nu skrinlagte Vi Elsker-turné, og derfor var der også fuld gas på nostalgifaktoren med dagens program.

Alle steder, fra festivalens hovedscene til den stemningsfyldte Bodega Royal, var der højt humør.

Presse-fotos.dk’s fotografer var til stede, og vi bringer her et galleri fra Festegnens anden og sidste dag for i år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Aftenens hovednavn var Scooter, der står bag hits som ‘Crank It Up’ og ‘Hyper Hyper’.

Stjernenavne på stribe

Mens fredagsprogrammet måske havde årets absolutte hovednavn på Festegnen i form af pop-rap-legenderne Black Eyed Peas, havde lørdag til gengæld et stort udvalg af stjernenavne.

Alene på den nostalgiske Vi Elsker-scene var der mere end 20 forskellige koncerter i løbet af dagen.

Blandt de mange navne på scenen var den britiske popstjerne bag ‘Murder on the Dancefloor Sophie Ellis-Bextor, 90’er-raplegenderne Østkyst Hustlers og andre nostalgiske navne som O-Zone, Snap! og Blå Øjne.

Ravescenen 360° Stage bød i dag på de internatioanle stjerne-dj’s Armand van Helden og Darude samt danske Kato, Faustix og Jaxstyle.

På hovedscenen startede dagen med en fælleskoncert, der bød på tre spændende unge navne – Berg, Olivver og Omar.

Herefter kiggede Ankerstjerne forbi med sit hitspækkede bagkatalog, hvorefter scenen fik besøg af John Martin, der er stemmen bag ikoniske EDM-hits som Aviciis ‘Fade Into Darkness’ og Swedish House Mafias ‘Don’t You Worry Child’.

Outlandish vendte tilbage til Vestegnen med hits som ‘Guantanamo’ og ‘Aicha’, mens scenen blev lukket med optrædener fra to verdensstjerner i form af Faithless og Scooter.

Ovre på Bodega Royal var der både bingo, quiz og koncerter med Clemens og Ekspressen.

Herunder kan du se flere billeder fra en veloverstået sidste dag på den første udgave af Festegnen nogensinde.

Annonce
BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce