En betjent, der ellers havde fri, kom natten til mandag forbi en 7-Eleven, hvor en bil holdt parkeret. Det førte til, at en patrulje rykkede ud til stedet, hvor fire mænd blev jagtet af politiet. De fire er nu blevet anholdt i en dramatisk sag.
Natten til mandag klokken 00.50 kom en opmærksom betjent, der egentlig havde fri, forbi en parkeringsplads ved en 7-Eleven.
Betjenten fortalte til sine kollegaer i vagtcentralen, at han havde set fire mænd sidde og suge lattergas i en bil, der var parkeret ved butikken.
Det rykkede en patrulje hurtigt ud til, hvor bilen fortsat holdt i tomgang på p-pladsen. Mændene havde, da de opdagede patruljen, flygtet fra stedet, mens betjentenes råb om at stoppe blev ignoreret.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De to betjente lykkedes dog med at løbe mændene op, hvorefter de blev anholdt og lagt i håndjern og strips for at sikre, at de ikke smuttede fra stedet igen.
Ved et opslag i politiets systemer kunne betjentene se, at bilen ved p-pladsen var meldt stjålet et par dage tidligere fra en adresse i Ebeltoft.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Politikredsen skriver, at en 29-årig mand er blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde en mindre mængde hash og en beholder med lattergas på sig.
En 18-årig mand havde desuden en peberspray på sig, og derfor er han sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Østjyllands Politi var sammen med Presse-fotos.dks udsendte efterfølgende til stede i området ved bilen, da der med hunde blev ledt efter spor og en bilnøgle.
Hændelsen fandt sted ved parkeringspladsen nær en 7-Eleven i Risskov nær Aarhus.
Politikredsen skriver afsluttende, at sagen efterforskes nærmere.




