Stort drama i København: Blå blink på gaden og drone i luften

Dele af en central vej i København er spærret, hvor brandbiler og politi holder foran en Føtex. Der er også sendt en drone i luften.

Flere brandbiler er på stedet, hvor også politi hjælper med at spærre dele af vejen af.

Et drama udspiller sig nemlig ved en Føtex, hvor en kran også ser ud til at være hejst op til taget af butikken.

Det viser billeder fra Presse-fotos.dks udsendte torsdag aften.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Meget udrykning er til stede torsdag aften.

Det er på Fasanvej på Frederiksberg i København, at udrykningskøretøjerne er massivt til stede.

Der er også sat en drone i luften på stedet.

Det vides ikke for nuværende, hvad årsagen er. Der er dog flere køretøjer fra brandvæsnet til stede.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi, men uden held.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte kan der dog lugtes røg i området omkring supermarkedet. Ifølge den udsendte er det på taget, der er brand.

Der er ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne som følge af hændelsen.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis der kommer nyt.

Se også
Villakvarter lyst op i blåt: Meldinger om brand