Fire hovedstadskommuner og forsikringsbranchen advarer om skæv finansiering og kræver nyt fælles finansieringsgrundlag for at sikre kystområderne.
Vejret bliver mere ekstremt, havniveauet stiger, og ifølge en fælles pressemeddelelse fra Forsikring & Pension (F&P) og fire hovedstadskommuner er der akut behov for at opdatere stormflodssikringen. Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune har i over ti år samarbejdet om kystsikring og spiller nu sammen med forsikrings- og pensionsbranchen på banen med konkrete anbefalinger til en opdateret og mere retfærdig finansieringsmodel for stormflodssikring.
Anbefalinger: Staten skal med på banen
Ifølge pressemeddelelsen peger parterne på, at den nuværende ramme for finansiering er skæv. Princippet om at “nytte” følger betaling (nytteprincippet) betyder, at kun de ejendomme tættest på vandet i realiteten betaler for sikringen, selv om alle i hovedstadsområdet får fordel. Der lyder følgende anbefaling:
- Staten skal spille en mere aktiv rolle i stormflodssikringen af Danmark.
- Kystbeskyttelseslovens nytteprincip rammer skævt og udgifter til kystbeskyttelse skal fordeles mere ligeligt.
- Klimatilpasning skal ses som en sammenhængende opgave.
- Statens praksis vedrørende Natura 2000 skal ændres, hvis det skal lykkes med at klimasikre Danmark.
Underdirektør i F&P, Pia Holm Steffensen, siger:
‘Danmark er et kystland, og enhver dansker kan inden for kort afstand nå havet og nyde naturen der. Derfor bør vi alle være med til at finansiere sikringen af de danske kyster – ikke kun dem, der bor tættest på. Og derfor bør staten også tage et større ansvar for både at bidrage med finansiering og at koordinere beskyttelse af borgere, virksomheder, værdier og kritisk infrastruktur.’
Kommunerne melder alarm: En milliardregning kan lande på få borgere
I Dragør Kommune hedder det, at over 40% af kommunens ejendomme er i risiko for oversvømmelse. Borgmester Kenneth Gøtterup siger:
‘I Dragør mærker vi allerede konsekvenserne af klimaforandringerne – over 40 procent af vores ejendomme er i risiko for oversvømmelse. Det er ikke kun et lokalt problem, men en trussel mod hele hovedstadsområdets værdier, infrastruktur og kulturarv. Når vi sikrer kysterne her, beskytter vi fællesskabets værdier. Derfor har vi brug for en mere retfærdig finansieringsmodel og et stærkere statsligt ansvar, så vi kan få tempo på de nødvendige løsninger.’
I Hvidovre understreger borgmester Anders Wolf Andresen, at hovedstaden er så central, at en oversvømmelse vil ramme hele landet:
‘Vi bor så tæt, at vi er nødt til at arbejde tæt sammen med vores nabokommuner. (…) Derfor bør det være en opgave på nationalt plan at sørge for, at den økonomiske byrde løftes på landsplan og i fællesskab. I den nuværende model vil vi bare skulle sende en milliardregning til borgerne på Hvidovre Strandvej.’
Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod, pointerer:
‘Vi ved, at risikoen for stormfloder kun bliver større og større. Derfor er det enormt vigtigt, at vi kommer i gang med at bygge solide diger, porte og naturbaserede løsninger, der kan holde vandet ude, når vi bliver ramt i hovedstaden. Vi har både mennesker, kulturelle værdier og en vigtig infrastruktur, som vi ønsker at beskytte mod de tunge vandmasser. Det er glædeligt, at stormflodssikring i hovedstaden nu er kommet på finansloven for 2026. Men vi mangler stadig at få ændret lovgivningen, så vi kan få en fælles finansiering af den fælles stormflodssikring de næste mange år og ikke blot sende regningen til beboerne i første række til havet.’
Hvor stort er problemet?
Rapporter viser, at der for hovedstadsområdet er behov for at sikre cirka 60 km kyststrækning, herunder vitale områder som lufthavn, metro og motorveje. En analyse fra 2025 konkluderer, at investeringer i denne stormflodssikring er samfundsøkonomisk rentable, selvom anlægsomkostningerne løber op i flere milliarder kroner. Ifølge rapporten fra 2025 estimeres gevinsten ved gennemførelse til mellem 1,7 og 5,4 milliarder kr. over tid, mens anlægget anslås til at koste op mod 10 milliarder kr.
Stor forundersøgelse enig
I forundersøgelsen for stormflodssikring omkring hovedstadsområdet understreges det, at “kystbeskyttelseslovens rammer for finansiering og bidragsfordeling” er utilstrækkelige, og at ‘få private ejendomsejere skal betale for stormflodssikringen af Danmarks hovedstad,’ lyder det.
Endvidere viser analysen, at en samlet løsning bør bygge på en model, hvor staten, kommuner og borgere via en projektselskabsløsning løfter finansiering og organisering i fællesskab. Dermed stemmer anbefalingerne fra kommunerne og forsikringsbranchen overens med den tekniske viden, som nemlig er at et fælles finansielt og organisatorisk løft er nødvendigt for at sikre hovedstaden mod de vækstende stormflodsmæssige trusler.