Lørdag er brandvæsnet ankommet massivt til en gårdbrand, hvor flammerne blandt andet har ædt sig gennem taget.
Et nedlagt landbrug har lørdag eftermiddag dannet scene for brandvæsnets arbejde, hvor en gårdbrand har pågået.
Der gik i første omgang ild i bygningens førstesal, hvilket i sidste ende betød, at flammerne brændte helt gennem taget på gårdens stuehus.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser JydskeVestkysten, der har talt med indsatsleder ved Sydvestjysk Brandvæsen Benne Rodkjær om branden på Øster Rærupvej i Nørre Nebel.
‘De gode brandfolk fra Nørre Nebel nåede at begrænse branden, inden den spredte sig videre til gårdens to andre længer. Nu er branden slukket, og vi er ved at lave efterslukning,’ siger han til mediet.
Ejeren anmeldte selv branden.
Hverken ham eller andre personer er kommet til skade.
Bygningen har dog lidt store materielle skader.




