Flere medier skriver nu, at den amerikanske præsident, Donald Trump, er tæt på at sende amerikanske styrker i angreb inde i et nyt land
Store geopolitiske spændinger præger i disse år verdenssituationen.
Krigen i Ukraine fortsætter stadig med stor intensitet, mens flere væbnede konflikter har skabt alvorlig uro i Mellemøsten. Samtidig har USA under præsident Donald Trump tidligere fremsat markante og kontroversielle udmeldinger om et muligt ønske om at overtage Grønland fra Danmark.
Flere eksperter og politiske ledere – især i Europa – advarer om, at den internationale sikkerhedssituation er blevet mere alvorlig, og at verden kan bevæge sig tættere på en storkrig.
Konflikterne påvirker mennesker over hele verden i større eller mindre grad, og nu forlyder det, at USA kan være på vej til at angribe inde i et helt nyt land.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge de anerkendte amerikanske medie The Washington Post planlægger USAs præsident, Donald Trump, at angribe mål i det afrikanske land Mali.
Det vil præsidenten ifølge mediet gøre fore at ramme den al-Qaeda-tilknyttede gruppe JNIM – Jama’at Nusrat al-Islam wal-Muslimin.
USA mener, at gruppen står bag en lang række kidnapninger og dødbringende angreb i Mali, skriver det norske medie Dagbladet.
I april dræbte den jihadistiske militære organisation Malis forsvarsminister i et selvmordsangreb, lyder det.
Mali styres på nuværende tidspunkt af en militærjunta, som kom til magten efter et kup i 2020 og 2021.
Hvis præsident Donald Trump ender med at angribe mål i Mali, bliver det det ottende land, som han har foretaget angreb i.
Tidligere har han angrebet mål i lrak, Nigeria, Somalia, Syrien, Venezuela og Yemen og senest Iran.
I de fleste af tilfældene er det ikke selve landene, der er blevet angrebet, men derimod terrororganisationer i landene.


