Færre beståede afgangsprøver, flere skolelukninger og flere elever med behov for specialundervisning. Det er virkeligheden på mange folkeskoler i landets mindre kommuner, lyder det fra Danmarks Læreforening.
En ny rundspørge fra Danmarks Lærerforening viser, at den geografiske ulighed i folkeskolen vokser.
De fleste storbyer øger investeringerne i folkeskolen for 2026, mens landkommunerne stort set står stille, og enkelte planlægger endda besparelser.
Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, kalder situationen meget bekymrende.
“Det er en meget bekymrende tendens. Vi har brug for en god folkeskole i alle dele af landet. Det er ikke rimeligt, at ens postnummer har så stor en betydning for ens skoletilbud – og om man overhovedet har en lokal folkeskole. Det er en helt grundlæggende del af vores velfærdssamfund og sammenhængskraft, at alle elever bliver tilbudt en god folkeskole i alle dele af landet,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Siden kommunalreformen i 2007 har landkommuner som Hjørring og Næstved mistet henholdsvis 20 og 17 skoler, mens store kommuner som København kun har lukket fem og Frederiksberg en.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge Gordon Ørskov Madsen skal Christiansborg på banen, hvis problemet skal løses.
“De enkelte kommuner kan ikke løse problemet selv. Der er brug for store overgangsinvesteringer til folkeskolen – både til dem i byerne, men også til dem, der i mange år har måttet spare på folkeskolen, som lukker skoler og som fagligt sakker bagud i forhold til andre kommuner,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Faglig kløft
Også Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere påpeget de geografiske forskelle i folkeskolen.
I 2023 steg andelen af 9.-klasseselever, der ikke bestod både dansk og matematik, sammenlignet med årene før coronakrisen. På landsplan var tallet 11,3 procent, men i kommuner som Lolland og Vordingborg lå det henholdsvis på 35 og 23 procent.
Samtidig viste ministeriets tal, at elever, der forlader folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik, er vokset særligt i sønderjyske samt vest- og sydsjællandske kommuner.
For at styrke det faglige niveau afsatte regeringen i 2024 derfor knap 40 millioner kroner til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner med størst udfordringer.