Store afspærringer og politi massivt til stede: Betjent fløj med lægehelikopter

Dramatiske scener har udspillet sig i Kalundborg sent onsdag aften.

I de helt sene timer onsdag aften blev havnen overrendt af både politi og redningspersonale.

En lægehelikopter landede blandt andet i området, hvor der også var opsat store afspærringer.

Ambulance, indsatsleder og adskillige patruljer var at finde på stedet.

‘En betjent fløj med i lægehelikopteren, da den lettede med en person, der blev ført ind på en båre’ forklarer Presse-fotos.dks udsendte.

Han beskriver også en scene, hvor en person lå på jorden i håndjern. Vedkommende blev herefter flyttet til en politibil.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

En person bliver ført på båre ind i helikopteren

Det hele udspillede sig omkring havnen i Kalundborg.

Gaderne omkring havnen var ligeledes præget af stor aktivitet, og her var også opsat afspærringer i forbindelse med politiets arbejde på stedet.

Presse-fotos.dk har gentagne gange forsøgt at kontakte Midt- og Vestsjællands Politi, der indtil videre ikke har besvaret opkald.

Vi følger sagen tæt, og vi opdaterer på hjemmesiden, så snart der er nye oplysninger om sagen.

OPDATERING: Knivopgør sendte betjent med i lægehelikopter: Flere anholdte

Donald Trump med benhård melding om krigen: ‘Jeg udelukker det!’