Store ændringer i Moderaterne på få dage

Ministerrokade, Løkke skifter storkreds, Bergur trækker sig – og en ny dokumentar.

Moderaterne har haft en begivenhedsrig uge, som startede med en ministerrokade.

Ældreminister Mette Kierkgaard meddelte nemlig, at hun trækker sig og ikke genopstiller til det kommende folketingsvalg. Beslutningen er truffet for at få mere tid sammen med sin familie og sin mand, som gennemlever senfølger efter en kræftbehandling.

Se også
Udskiftning i regeringen: Danmark får ny minister

Ministerposten er overdraget til partifællen Henrik Frandsen.

Der er mere endnu.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udenrigsminister - Lars Løkke
Arkivfoto.

Lars Løkke Rasmussen stiller ikke op i Østjyllands Storkreds til det kommende folketingsvalg, som han meldte ud i slutningen af 2024. Han havde ellers sagt, at han glædede sig til at se, om han kan overbevise vælgerne fra “hovedlandet”.

“Der er et stort flueben, jeg mangler at sætte i mine 40 år i politik, nemlig at stille op og forsøge at blive valgt i hovedlandet. Det glæder jeg mig til at forsøge ved næste valg, så jeg håber, østjyderne vil tage godt imod mig,” sagde udenrigsministeren ifølge Ritzau via Ekstra Bladet.

I stedet stiller han op i Sjællands Storkreds, som han også blev valgt ind i 2022.

Havde man håbet på at se to medlemmer af Løkke-familien i Folketinget efter næste valg, bliver det ikke tilfældet. Bergur Løkke Rasmussen meddelte fredag til TV 2 , at han alligevel ikke vil stå på stemmesedlen.

I 2024 stillede Bergur Løkke Rasmussen op til Europa-Parlamentsvalget, men blev ikke valgt ind. Herefter var planen at gå efter en plads i Folketinget, men den plan er nu lagt på hylden. Det skyldes blandt andet, at han sidste år blev valgt ind i byrådet i Helsingør.

“Jeg vil hjælpe med at opbygge Moderaterne i Helsingør og Nordsjælland, og så vil jeg fokusere på min familie og virksomhed,” siger Bergur Løkke til TV 2.

I ugens løb er der også udkommet første afsnit af en tre episoder lang dokumentar fra TV 2 om den danske udenrigsminister. Dokumentaren følger Lars Løkke tæt i det udenrigspolitiske arbejde.

Se også
Lars Løkke åbner op i ny dokumentar: ‘Jeg fik en klump i halsen’


Korte videoer