Politi, brandvæsen og ambulancefolk er natten til torsdag rykket ud til en voldsom brand i et sommerhus.
Flere udrykningskøretøjer er natten til torsdag til stede ved en brand, der er opstået i et sommerhus.
Billeder fra stedet viser, at der står store flammer op fra det brændende sommerhus. En kæmpe røgsky kan ses på lang afstand.
(Artiklen fortsætter efter billederne)


Ilden havde allerede rigtig godt fat i sommerhuset, da brandvæsenet ankom til stedet. Det fortæller Vejle Brandvæsens indsatsleder på stedet, Erik Eg Andersen til tvsyd.dk.
“Sommerhuset var overtændt, da vi ankom. Der er tale om et træsommerhus, så det brænder rigtig hurtigt” siger Erik Eg Andersen, der er indsatsleder.
Branden er opstået på Hjortedalsvej i Børkop.
To personer der opholdte sig i sommerhuset er blevet kørt på sygehuset til observation, men ingen af dem er ifølge Erik Eg Andersen kommet alvorligt til skade.
De to personer var selv kommet ud af det brændende sommerhus før brandvæsenet var ankommet.
Flere brandfolk arbejder på stedet for at få branden under kontrol, og det forventes at det kommer til at tage længere tid at komme helt i bund med slukningen.
For selvom der var det er lykkes brandvæsenet at begrænse branden til det ene sommerhus, er der stadig lommer med ild i huset, fortæller Erik Eg Andersen til tvsyd.dk
“Vi er i gang med efterslukningen, og det kommer til at vare et par timer endnu” siger Erik Eg Andersen omkring klokken 7.
Se alle billederne fra under og efter brandslukningen nederst i artiklen








