Stor udrykning til Langelinie: Dykkere i vandet

En større udrykning er ankommet til Langelinie på Østerbro i København, hvor der er mange udrykningskøretøjer til stede.

Omkring middagstid er politiet og beredskabet rykket ud til en melding om en bil som ligger i vandet.

Derfor er der sendt både betjente og brandfolk ud sammen med dykkerne, som nu er i vandet for at finde den druknede bil.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“By & Havn har lavet nogle målinger, hvoraf det fremgår, at der skulle ligge en bil dernede”, lyder det fra vagtchefen.

Der er ikke tale om personskade i forbindelse med fundet af bilen.

Samme eftermiddag er en massiv udrykning ankommet til et rådhus, hvor politiet har skudt en mand.