Stor udrykning spærrer vej i København

Mange brandkøretøjer sendt ud til en bygningsbrand i København tirsdag eftermiddag.

Der kom melding om kraftig røg i en bygning og derfor blev flere brandkøretøjer sendt ud for at undersøge, hvad der var sket på stedet.

Ved ankomsten til adressen er det konstateret, at der har været ild i kælderen og branden er startet i en tørretumbler.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på X.

(Artiklen fortsætter under billeder)

“Hovedstadens Beredskab er fremme på Rosenvængets Alle på Østerbro, efter melding om røg i kælder. Det viste sig at være ild i tørretumbler”, lyder det i opslaget.

Kort efter ankomsten er der dog kommet styr på situationen og beredskabet er nu i gang med at lufte ud på stedet.

Der er ikke sket personskade i forbindelse med branden i kælderen.

Samme eftermiddag er en massiv udrykning ankommet til et boligkvarter, hvor både politihunde og teknikere er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold.