Søndag eftermiddag er politiet massivt til stede i det fynske, hvor de i første omgang undersøgte et mistænkeligt forhold.
Politiet har gennem søndagen været talstærkt til stede i Søndersø på Fyn, hvor de i første omgang meldte, at der var tale om et mistænkeligt forhold.
Nu er der kommet tragisk nyt i sagen, da de kan fortælle, at man har fundet en 31-årig kvinde, som er afgået ved døden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Politiet er til stede på Langbyende i Søndersø, hvor man har fundet den 31-årige kvinde afgået ved døden.
En 31-årig kvinde er fundet død i Søndersø, oplyser Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi, til TV 2.
Han fortæller videre, at politiet nu skal klarlægge de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet.
Kvindens pårørende er blevet underrettet.
De har for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen.