Stor pengepulje udbydes: Skal hjælpe LGBT+-personer

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+-personer, der bliver udsat eller har oplevet hadforbrydelser. Derfor udbydes en stor pulje penge nu.

Mange LGBT+-personer oplever overfald, tilråd og hadefulde beskeder på nettet. Dertil kan de i hverdagen blive mødt af hadforbrydelse og hadefulde ytringer.

Derfor skal der oprettes nye tilbud, der kan give LGBT+-personer nemmere adgang til rådgivning, støtte og vejledning.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ministeriet udbyder derfor en pulje på 3,4 millioner kroner, der skal finansiere sådan et tilbud.

“Alt for mange LGBT+-personer kan ikke tage deres kæreste i hånden eller være den, de er, og elske den, de gør, uden at frygte for at blive overfaldet, spyttet på eller mødt af hadefulde kommentarer enten på gaden eller på nettet,” lyder det fra beskæftigelsesminister og minister for ligestilling, Ane Halsboe-Jørgensen (S), der fortsætter:

“Vi skal gøre mere for at hjælpe og støtte dem, der oplever hadforbrydelser. De skal følge, at de bliver taget seriøst og får den nødvendige støtte – også til at anmelde oplevelserne.”

Ministeriet peger blandt andet på rådgivning og støtte kan være gennem fysiske, telefoniske eller onlinesamtale. Som en del af tilbuddet skal der vejledes om, hvordan en hadforbrydelse eller hadefulde ytringer kan anmeldes til politiet, hvis det ønskes.

Desuden skal det indeholde vejledning til mulighederne for at anmelde ulovligt indhold online på eksempelvis tech-giganternes platforme. Der skal også henvises til yderligere relevant rådgivning.

Tilbuddet vil være tilgængeligt i hele landet, og der vil løbende blive indsamlet viden om de hadforbrydelser, som LGBT+-personerne har været udsat for.

“Vi bliver nødt til at få mere viden, for at vi kan bekæmpe de problemer, der er. Og vi skal turde tale om dem. Jeg har altid tænkt, at vi generation for generation vil blive mere og mere tolerante. Men den tendens frygter jeg er ved at knække – særligt i de muslimske miljøer,” siger ministeren i pressemeddelelsen.

Derfor kommer regeringen udover det nye tilbud til at etablere en monitorering af hadforbrydelser mod LGBT+-personer, så der kan indsamles mere viden om, hvem der eksempelvis udøver hadforbrydelserne.

Samtidig vil der blive lavet en holdningsundersøgelse blandt for eksempel indvandrere og efterkommere for at få opdateres viden om holdningerne til blandt andet homoseksualitet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

Se også
Trodser Trump og eksploderer nu: Præsidenten er blevet ydmyget

Annonce
Annonce
Annonce