Stor mystik: Bil går op i flammer ude i skov

Sent tirsdag aften måtte politiet og beredskabet haste ud til et skovområde i det nordsjællandske.

Her fandt man en bil, som er fuldstændig udbrændt efter branden.

Bilen stod inde i et skovområde omkring Gurrevej mellem Helsingør og Tikøb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er en del mystik omkring bilbranden, hvorfor Presse-fotos.dk har forsøgt at få en kommentar fra Nordsjællands Politi.

Dette har endnu ikke været muligt, men vi følger sagen og opdaterer, hvis der skulle komme nyt derudefra.

Flere patruljer og beredskabet var samlet ude på stedet, hvor den totalt udbrændte bil nu står med politistrimmel omkring sig.

Presse-fotos.dk opdaterer, hvis der skulle komme nye informationer i sagen.