Stor eftersøgning i gang: Melding om SOS fra vandet

Dykkertjenesten er indsat, mens en drone flyver rundt i området.

Brand & Redning er søndag aften i gang med en større eftersøgning, hvor beredskabet leder efter en båd.

Derfor er flere af beredskabets køretøjer ankommet til en strand, hvor dykkertjenesten og en drone er sat ind for at lede efter båden.

Billeder fra stedet viser, hvordan beredskabspersonalet står ved stranden og lyser ud på vandet. Samtidig fylder udrykningskøretøjernes blå blink i aftenmørket.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Blå blink ved vandkanten – se flere billeder nederst i artiklen.

Beredskabet er rykket ud til stranden ved Store Havelse og Ølsted, hvor der nu ledes efter en båd i Roskilde Fjord. Det fortæller Toke Elling, operativ chef i Frederiksborg Brand & Redning.

‘Der er tale om en hændelse, hvor man har villet være på den sikre side. Der er blevet set noget lys fra en båd på vandet, og det er blevet tolket som en SOS. Derfor er vi rykket ud og har ledt i området. En helikopter har også været på vej, men er blevet afblæst,” siger han til Presse-fotos.dk.

Den operative chef fortæller, at beredskabet ikke har været ude på vandet, og at eftersøgningen nu er ved at blive afviklet, da man ikke har fundet nogen eller noget.

Massiv udrykning: Person fastklemt i alvorlig arbejdsulykke