Stor drone over kritisk infrastruktur i Danmark

Flere danskere har bekymret kunne se på, hvordan en større drone i fuld dagslys har fløjet over et industriområde herunder blandt andet et vandværk

Flere personer har kontaktet Presse-fotos.dk og politiet med tip om en større drone i luften over Danmark.

Redaktionen har modtaget en video af dronen, der viser den flyve i omkring 50 meters højde over et vandværk. Videoen kan du se øverst i artiklen.

“Den har overfløjet vandværket i flere minutter med en hastighed på 40 til 50 kilometer i timen. Den er helt sort,” siger et vidne til Presse-fotos.dk.

Det kom fredag til offentlighedens kendskab, at netop vandværker i Danmark dagligt udsættes for hybridangreb, og derfor har Miljø- og Ligestillingsministeriet udsendt en liste med sikkerhedstiltag til danske vand- og spildevandsforsyninger i forbindelse med det aktuelle trusselsbillede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dronen over stedet

Hændelsen med droneoverflyvningen skete fredag eftermiddag over industri- og vandværkområdet i sønderjyske Padborg.

“Jeg er netop blevet afhørt af politiet telefonisk,” siger vidnet, der har sendt videoen til Presse-fotos.dk. Han er en af flere, der bekymret har kontaktet redaktionen.

Presse-fotos.dk forsøger at finde ud af, hvor dronen er stammer fra …

OPDATERING:

I første omgang kunne politiet ikke umiddelbart fortælle, hvor dronen stammede fra, men senere lyder det, at der er tale om politiets egen drone, som har overfløjet området.

“Politiet ringede senere og fortalte, at der var sket en kommunikationsbrist mellem centralen og politiet i Padborg – og de kunne derfor bekræfte, at der var tale om deres drone,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Efter den seneste tids hybride angreb mod Danmark, som menes at være begået af Rusland, lyder der nu nye meldinger – vi skal reagerer offensivt