En fejl i højspændingsnettet har afbrudt strømmen for mange elforbrugere. Tidshorisonten for genopretning er endnu ukendt.
En omfattende strømafbrydelse har onsdag eftermiddag ramt et større område, hvor flere tusinde husstande er uden strøm.
Årsagen er ifølge myndighederne en teknisk fejl i højspændingsnettet, og der arbejdes på højtryk for at få strømmen tilbage.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet oplyser, at strømsvigtet også kan påvirke trafikken, da lyssignaler kan være ude af drift. Derfor opfordres trafikanter til at køre ekstra forsigtigt og være opmærksomme i kryds og på større veje.
Ifølge meldingen er tidshorisonten for, hvornår elforsyningen er fuldt genoprettet, endnu ikke oplyst. Borgere opfordres til at holde sig opdateret via elselskabets officielle kanaler.
Strømafbrydelsen rammer Roskilde og omegn. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, ligesom oplysningerne fremgår af Radius.
Radius bekræfter, at omkring 20.000 elforbrugere er påvirket af strømafbrydelsen. Ifølge Energinet mistede elforbrugere ved Kamstrup strømmen klokken 15.19 som følge af fejlen i højspændingsnettet.
‘Energinet arbejder på højtryk på at genoprette elforsyningen. Vi kan desværre endnu ikke sige, hvornår strømmen er tilbage,’ lyder det i en skriftlig melding.
Politiet understreger, at man skal ringe 112, hvis der opstår en akut situation.
