Politiets teknikere og beredskabet har i flere timer arbejdet på en landejendom. Nu kan man melde ud, at der er fundet en død person på en adresse.
Fredag morgen ankom flere teknikere, betjente og brandfolk til en adresse, hvor man har været i gang med at undersøge en gård.
Der udbrød kraftig brand på gården torsdag formiddag og slukningsarbejdet stod på i flere timer.
Dagen efter den voldsomme brand har teknikerne nu fundet en død person, oplyser politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Opdatering på brand i gård på Smidstrupvej: I forbindelse med de brandtekniske undersøgelser er der fundet en afdød person”, lyder det i opslaget vedrørende branden i Græsted.
Politiet efterforsker fortsat branden, da personen endnu ikke er identificeret, lyder det videre.
“Vedkommende er endnu ikke identificeret, det formodes dog, at der er tale om stedets beboer”, afslutter politikredsen.
Brandårsagen er endnu heller ikke fastlagt og efterforskningen vil fortsat stå på i de kommende dage.





