De 39 atleter, der skal repræsentere Danmark ved det kommende vinter-OL i Milano og Cortina d’Ampezzo er fundet.
Danmarks Olympiske Komité har udtaget de sidste danske atleter til det kommende vinter-OL.
De Olympiske Lege løber af stablen mellem den 6. og 22. februar i de italienske byer Milano og Cortina d’Ampezzo.
Og det bliver altså med dansk deltagelse i flere discipliner end nogensinde før.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ungt talent og søskendepar skriver dansk OL-historie
Danmark stiller i 2026 med det næststørste danske hold i OL-historien.
39 atleter er udtaget fordelt på syv idrætsgrene.
To af disse idrætsgrene har Danmark aldrig før været repræsenteret i.
Det er i bobslæde, hvor den blot 18-årige Maja Voigt har kvalificeret sig i disciplinen monobob, og i skeleton, hvor søskenedeparret Nanna og Rasmus Vestergård Johansen deltager.
Søskendeparret drøner både afsted individuelt og sammen i den nye mixed team-disciplin.
Danmark er derudover repræsenteret i alpint skiløb, curling, ishockey, skiskydning og speedskating.
”Vi sender et spændende og alsidigt hold til OL Det er et hold med superstjerner fra blandt andet verdens bedste ishockeyliga NHL, et hold med rutinerede atleter med solid olympisk erfaring i eksempelvis curling og speedskating, et hold med unge dedikerede talenter og et hold med repræsentanter for nogle vintersportsgrene, som vi aldrig tidligere har set dansk deltagelse i ved vinter-OL,” siger DIF’s chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard i en pressemeddelelse.
Stor repræsentation for lille vintersportsnation
Kun én gang før, har Danmark taget medaljer ved et vinter-OL.
Det skete tilbage i 1998 ved de Olympiske Lege i Nagano, hvor curlingkvinderne vandt en sølvmedalje.
Om de danske atleter kan rette op på dette ved det kommende OL, vil tiden vise. Men uanset hvad, kan vi godt være stolte over den brede repræsentation i år, hvis man spørger Mikkel Sansone Øhrgaard.
”Ud fra de forudsætninger vi har I Danmark for at dyrke vintersport på et internationalt eliteniveau, kan vi godt være stolte af at sende et så alsidigt OL-hold til Italien. Vi tror på, at det her danske OL-hold kan levere en masse gode præstationer og oplevelser i sneen og på isen, og vi går efter at præge mange af konkurrencerne positivt og være med, hvor det er sjovt,” udtaler han afsluttende i pressemeddelelsen.
Danmarks vinter-OL-hold 2026
- Alpint skiløb
Clara-Marie Vorre
Christian Borgnæs - Bobslæde:
Maja Voigt - Curling (kvinder)
Madeleine Dupont
Mathilde Halse
Denise Dupont
My Holllinger Larsen
Jasmin Holtermann - Ishockey (herrer)
Frederik Andersen
Frederik Dichow,
Mads Søgaard
Anders Koch
Jesper Jensen Aabo
Markus Lauridsen
Matias Lassen
Nicholas B Jensen
Oliver Lauridsen
Phillip Bruggisser
Alexander True
Christian Wejse
Frederik Storm
Joachim Blichfeld
Jonas Røndbjerg
Lars Eller
Mathias Bau
Mikkel Aagaard
Morten Poulsen
Nick Olesen
Nicklas Jensen
Nikolaj Ehlers
Oliver Bjorkstrand
Oscar Fisker Mølgaard
Patrick Russell - Skeleton
Nanna Vestergård Johansen
Rasmus Vestergård Johansen - Skiskydning
Sondre Slettemark
Anne De Besche
Ukaleq Slettemark - Speedskating
Viktor Hald Thorup
