Støjberg med vild melding: Vil bortvise elever første gang de taler andet end dansk

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarksdemokraterne kommer med en række nye forslag, der skal tage fat på det, partiet betegner som negativ social kontrol på danske skoler.

Danmarksdemokraterne foreslår nye tiltag mod det, partiet betegner som negativ social kontrol på danske ungdomsuddannelser.

Partiet ønsker blandt andet, at elever udelukkende skal tale dansk i skoletiden, ellers skal det kunne føre til bortvisning.

Det skirver Ritzau.

’For mig er det fuldstændig ligegyldigt, om de taler om, hvem der vinder det danske mesterskab i fodbold, eller om de taler om Koranens forskrifter. Når man er på en dansk ungdomsuddannelse, så skal man tale dansk,’ siger formand Inger Støjberg

Forslaget kommer efter Berlingske har beskrevet problemer med negativ social kontrol på tre skoler i hovedstadsområdet, hvor en del af eleverne har ikkevestlig baggrund.

Ifølge Berlingske viser aktindsigt i tilsynsdokumenter, at skolerne har berettet om elever, der overvåger hinanden og vurderer, hvem der er “en god og en dårlig muslim”.

Støjberg siger, at sproget er centralt for, at lærere kan opdage social kontrol.

’Hvis man er så vild med at tale arabisk eller engelsk eller tysk, så må man jo gøre det, når man kommer hjem,’ siger hun.

Danmarksdemokraterne foreslår også konsekvent bortvisning af elever, der udøver negativ social kontrol.

På et spørgsmål om, hvorvidt det kan være svært at skelne mellem smådrillerier og alvorlig social kontrol, svarer Støjberg:

’Nej, det kan jeg ikke.’

Hun uddyber, at hun ikke mener, det er vanskeligt at vurdere.

’Hvis det stod til Støjberg skal reglerne være “fuldstændig entydige her”.’

Partiet foreslår desuden obligatorisk indberetning i tilfælde, hvor unge kvinder møder op med “islamisk tørklæde”.

Støjberg siger afslutningsvis:

’Vi vil ikke acceptere nogen former for islamisk social kontrol på vores uddannelsesinstitutioner. Vi vil heller ikke acceptere, at de render rundt og snakker arabisk på vores uddannelsesinstitutioner, og vi vil heller ikke acceptere, at unge indvandrerpiger pludselig bliver påduttet, at de skal gå med et islamisk tørklæde.’

Se også
Voldsom brand i hus: Mor og tre børn reddet fra flammerne
Illustrationsfoto.
Annonce

Annonce