Støjberg bakker op: ‘Vi må ikke styres af frygt’

Blå blok i Danmark har været splittet igennem noget tid. Nu lader det til at man har fundet hinanden igen, og måske kan en fælles fjende ende med at bringe dem tættere sammen igen.

‘Vores ytringsfrihed er noget af det dyrebareste vi har!’

Sådan starter Inger Støjberg sit skriv på Facebook, hvor hun fortæller, hvorfor blå blok igen samler sig om et fælles mål.

Blå blok blev i løbet af ugen enige om et fælles mål.

Vi skal have afskaffet koranloven og racismeparagraffen. Det er Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blevet enige om, og vil nu sætte alle sejl ind på, at det kommer til at ske.

I sit skriv på Facebook lægger Inger Støjberg ikke fingre i mellem når hun snakker om presset på ytringsfriheden.

‘Muslimer der vil bestemme, at vi ikke må tegne profeten Muhammed. Mullaher i Mellemøsten, der ikke vil finde sig i, at Koranen bliver brændt af i Danmark’, skriver partilederen for Danmarksdemokraterne.

Herefter langer hun ud efter udenrigsminister Lars Løkke, som hun mener både bukker og skraber for de religiøse herrer, når han for eksempel vil forbyde koranafbrændinger gennem Koranloven.

Hvilket har fået regeringen med Lars Løkke i spidsen til at bukke og skrabe for selvsamme mullaher, og forbyde koranafbrændinger via Koranloven.

Det er længe siden, at der i blå blok har været bred enighed om noget, men måske dette kan være startskuddet til, at man endnu en gang rykkere tættere sammen i den blå bus.

‘I den blå familie har vi skrevet en kronik om vores mål om igen at slippe ytringsfriheden fri. Det skal bl.a. ske ved at skrotte koranloven og fjerne racismeparagraffen’.

Inger Støjberg er træt af de gentagende forsøg på at knægte ytringsfriheden, hvor hun igen peger på presset fra de mørke kræfter, som ifølge Støjberg ikke vil vores demokratiske værdier.

‘Vi må aldrig lade os styre af frygt,’ slutter hun sit opslag af med.