Stjernerytter udgår af Tour de France

Top ti-rytter udgår af Tour de France. Det skaber ændringer i toppen af klassementet, allerede inden kongeetapen er kørt.

Onsdag køres 18. etape af årets Tour de France.

Etapen byder på tre stigninger uden for kategori og hele 5.450 højdemeter.

Derfor forventes det, at der kan være sket store ændringer i den samlede stilling, når rytterne rammer toppen af mytiske Col de la Loze.

Og allerede inden etapens start kom den første ændring i toppen af klassementet.

Tourens tiendeplads ruller nemlig ikke ud på den neutrale start med resten af feltet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Arkivfoto.

Tidligere nummer fem og etapevinder

Det er INEOS Grenadiers’ 24-årige spansker Carlos Rodriguez, der må udgå fra årets Tour de France blot få dage inden løbets afslutning.

Det skriver holdet på deres Facebook-side.

Rytteren, der inden kongeetapen lå nummer ti i det samlede klassement, styrtede på 17. etape.

Det resulterede desværre i et bækkenbrud.

Carlos Rodriguez vandt 14. etape af Touren i 2023, hvor han også fik sin hidtil bedste placering i det samlede klassement.

Den dengang blot 22-årige spansker endte som nummer fem.

Med Carlos Rodriguez ude af løbet betyder det nu, at franskmanden Jordan Jegat indtager tiendepladsen med 23 minutter og ti sekunder op til Tadej Pogacar i den gule trøje.

TotalEnergies-rytteren har lige under otte minuter at give af til australske Ben O’Connor, der nu er rykket op på 11.-pladsen.

Det danske guldhåb i årets Tour de France, Jonas Vingegaard, har ikke haft besøg fra sin familie under årets cykelløb i det franske – under et pressemøde afslører Vingegaard nu i den forbindelse, at han ‘fjerner det hele’