Den britiske YouTuber håber på, at han kan tage klubben helt til tops i engelsk fodbold.
Der er næsten gået sport i at eje en fodboldklub, hvis man bare har penge nok. Nu melder endnu en superstjerne sig på banen til at rejse en fodboldklub fra afgrunden.
Den britiske youtuber med det borgerlige navn Olajide Olatunji, bedre kendt som KSI, har nemlig købt sig ind i den engelske klub Dagenham & Redbridge Football Club.
Om det er Ryan Reynolds og Rob McElhenneys rejse igennem divisionerne med Wrexham eller rigmanden Roman Abramovich, som har inspireret KSI vides ikke, men hovedpersonen selv er ekstatisk over sin nye erhvervelse.
Det fortæller youtuberen i en video på sin Instagram.
‘Det føles helt surrealistisk. Alene idéen om det gør mig virkelig begejstret. For år tilbage så jeg begejstringen, lykkefølelsen og glæden. Jeg vil bringe det tilbage. Og så overgå det,’ siger YouTube-stjernen i en video på sin Instagram.

Rejsen op igennem divisionerne kan dog tage tid, da Dagenham & Redbridge FC i skrivende stund spiller i National League South, som er den sjettebedste række i England.
Her befinder klubben sig på 13. plads, hvor der må siges at være langt til oprykning i denne sæson.
